Lilli og Ole's de bedste
Antal: 4
Ingredienser
……….servér denne hvidløgsmayonnaise for en spanier og han vil elske dig resten af livet…….
3 store fed hvidløg
½ tsk salt
2 æggeblommer
1 dl olivenolie
evt. citronsaft efter smag
Alioli
Beskrivelse
Pil hvidløgene – stød dem i en morter, kom pastaen i en røreskål med saltet og de 2 æggeblommer. Rør meget grundigt til æggeblommerne er helt lyse. Rør olivenolien i pastaen – en lille smule af gangen til al olien er optaget i pastaen.
Serveres til stegt kød og fisk.
🙂
Antal: 4
Ingredienser
………….kan også serveres i små skåle som Tapas……
200 g. Serrano Skinke i tern
3 spsk. olivenolie
1 løg - finthakket
2 fed hvidløg - finthakket
750 g. bønner - grovhakket, evt. afskallede hestebønner
salt, peber og 1 spsk. hakket mynte eller persille
Bønner med skinke
Beskrivelse
Svits skinken i olivenolien. Tag den derefter op af panden og sæt den til side.
Steg løg og hvidløg blanke i olien.
Tilsæt bønnerne og spæd med vand. Kog bønnerne for jævn varme til de er møre, alt efter bønnetype. Lige før kogetiden udløber, tilsættes skinken, så den kan varme op med bønnerne.
Smag til med salt og peber. Som prikken over i'et drysses retten med hakket mynte eller persille lige før servering.
Serveres til kød - gerne med et godt stykke brød til.
🙂
Antal: 4
Ingredienser
………den mest lækre suppe på en varm sommerdag……..
2-3 skiver hvid brød
500 g. godt modne tomater (flåede) (brug evt. dåsetomater)
1 skrællet agurk
1 peberfrugt (udkernet)
3-4 fed hvidløg
1½ dl. god olivenolie
salt
evt. 2-3 spsk. vin- eller sherryeddike
Tilbehør:
Ristede brødterninger
Finthakkede tomater
Finthakkede peberfrugt
Finthakkede løg
Skinketerninger (Spansk lufttørret skinke – Jamon Serano – evt. Parmaskinke)
Hakkede hårdkogte æg
Gazpacho
Beskrivelse
Pluk brødet i stykker og hæld lidt vand over. Lad brødet blive blødt.
Læg tomater, agurk, peberfrugt og hvidløg i en blender. Tilsæt brødet og olivenolien og purer det hele godt. Tilsæt evt.lidt vand hvis suppen er for tyk. Smag til med salt og eddike.
Stil suppen i køleskab til den er helt afkølet. Server den med isterninger i tallerkenen og tilbehøret i små skåle som man selv kan tage af.
Antal: 4
Ingredienser
…............rygtet siger, at det er denne suppe, munkene serverede for de fattige i Italien………….
1,50 l. grøntsagsbouillon
1 dk. finthakkede mandler og valnøddekærner
10 fed hvidløg
½ tsk tørret timian
1 knsp cayennepeber
1 bundt persille
½ citron
1 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
4 skiver grahamsbrød
Hvidløgssuppe
Beskrivelse
I den kogende grøntsagsbouillon hældes de finthakkede nødder og mandler. Et par min. efter tilsættes de knuste hvidløgsfed og der skrues ned for varmen. Timian, cayennepeber og den hakkede persille samt citronsaften tilsættes. Der slukkes for suppen og den trækker under låg i 10-12 minutter.
Rist imens små stykker af grahamsbrød i olie og drys med salt. Server de ristede brødterninger i suppen eller ved siden af alt efter behag.
Antal: 4
Ingredienser
…………….en utrolig lækker desertkage – efter den fine middag – i sterinlysets skær…..
(ca. 10 personer – kan fryses)
175 g. smør
200 g. groft hakket mørkt chokolade
200 g. sukker
3 æggeblommer
1 spsk. Kaffepulver
75 g. hvedemel
50 g. smuttede hakkede mandler
3 stift piskede æggehvider
Glasur:
100 g. mørk chokolade
10 g. smør
¾ dl. Piskefløde
Ibens Italiensk chokoladekage
Beskrivelse
Smelt smør og chokolade ved svag varme, pisk sukker, æggeblommer og kaffepulver i en skål – rør smør og chokoladeblandingen i, hvor efter de hakkede mandler, mel og piskede hvider vendes i med let hånd.
Kagen bages i springform ved 175 grader i ca. 45 min.
Glasur:
Smør og chokolade smeltes over vandbad – fløden koges op og hældes i smør og chokoladeblandingen og piskes godt, afkøles til ca. lunken.
Glasuren kommes på den dag kagen skal spises (meget blank og flot)
Kan laves i flere måneder i forvejen, fryses ned og tøs op 1-2 dage før den skal spises.
Serveres som dessert m. (sorbet) is, et par dekorative frugter og pynt med et par citronmelisseblade.
🙂
Antal: 4
Ingredienser
………..dejlig til frokost eller som tilbehør ved middagen……..
Tærtedej:
100 g. margarine
150 g. mel
¼ tsk. salt
1-2 spsk. koldt vand
Fyld:
2-3 løg
25 g. margarine
50 g. reven ost
1 ds. Flåede tomater (425 g.)
6-8 sorte oliven
1 tsk. salt
1 tsk. merian
Tomat og løgtærte
Beskrivelse
Tærtedej:
Margarinen smuldres i melet.
Salt og vand tilsættes, og dejen æltes let sammen.
Tærtedej skal hvile i køleskab 1 time eller længere.
Tærtedej kan opbevares i alufolie 1-2 uger i køleskab eller 3-4 måneder ved –18 grader.
Fyld:
Dejen rulles ud, og en tærte- eller lagkageform beklædes hermed.
Bunden prikkes med en gaffel og forbages 10 min. Ved 200 grader.
Løgene skæres i skiver og svitses i margarinen.
Osten drysses på den forbagte bund.
Løgene kommes over.
De flåede tomater, uden saft, moses lidt og lægges over løgene sammen med de udstenede oliven.
Krydres med salt og merian.
Antal: 4
Ingredienser
½ kg fiske muslinger (brug evt. dåse- eller frosne muslinger)
2 finthakkede skalotteløg
1 dl. Fiskebouillon
1 dl. tør hvidvin
3 spsk. god olivenolie
1 mellemstor kylling
100 g. Jamon Serano (spansk lufttørret skinke - brug evt. Parmaskinke)
400 g. store rejer (brug evt. frossen skaldyrsblanding)
250 g. små blæksprutter (brug evt. frossen skaldyrsblanding)
4 fed hvidløg
2 løg i ringe
3 tomater i både
1 peberfrugt i ringe
1 hakket rød chilipeber
3½ dl. Risotto eller løse ris
½ g. safran
salt og peber
5-6 dl. hønsebouillon
1-2 dl. siet væde fra muslingerne
200 g. ærter
2 tsk. bredbladet persille
2 citroner i både
…………….følg opskriften og fremgangsmåden til punkt og prikke og du får en perfekt Paella…………
Paella de España
Beskrivelse
Rens muslingerne. Damp dem i bouillon og vin tilsat skalotteløg og persille. Kassér alle uåbnede muslinger.
Si væden fra igennem et finmasket klæde og stil den og muslingerne til side. Del kyllingen i 8 dele. Kom olie på panden og brun kyllingestykkerne godt heri. Drys med salt og peber og halvdelen af hvidløget. Tag kyllingestykkerne op og stil dem til side.
Rist rejer og blæksprutter, evt. med lidt ekstra olie, på panden med resten af hvidløget, til de er lyst gyldne. Tag dem op og stil dem til side.
Rist den ituskårne Jamon Serano og tag skinkestykkerne op og stil til side.
Vend de ituskårne løg, tomater, peberfrugter og chilipeber på panden. Tilsæt ris og safran og vend det hele godt sammen. Kom kyllingestykkerne i retten og hæld den siede muslinge-fond og bouillon ved, så væden står 2½ cm over retten. Lad retten simre i 30 minutter. (kyllingestykkerne skal være gennemstegte) Rør og vend ofte retten og spæd evt. med lidt vand undervejs. Tilsæt 2/3 af skaldyrerne og kog videre til risene er møre og retten let fugtig, men uden at være våd. Læg den ristede skinke og de resterende skaldyr og ærter over paellaen de sidse 5 minutter, så de når at blive varme.
Pynt med persille og citronbåde.
🙂
Antal: 4
Ingredienser
Dejen:
85 g. smør
75 g. sukker
2 spsk vanillesukker
1 knsp salt
3 æggeblommer
125 g. mel
2½ tsk bagepulver
5-6 spsk mælk
Rabarbermarengs:
3 æggehvider
200 g. sukker
100 g. hakkede valnødder eller mandler
½ kg rabarber ( ikke mindre end ½ kg.)
Rabarberkage med marengs
Beskrivelse
½ kg rabarber ( ikke mindre end ½ kg.)
Rør smøret cremet med sukker, vanillesukker, salt og æggeblommer. Bland melet med bagepulver og rør det lidt efter lidt i smørcremen sammen med mælken.
Smør en form (lille bradepande ca. 24x30 cm) med fedtstof og drys den med rasp. Hæld dejen i formen og glat overfladen med en kniv eller lign.
Pisk æggehviderne næsten stive, pisk sukkeret i ad flere omgange og pisk det hele stift igen. Bland nødderne i marengsmassen. Skær de skrællede rabarber i 1-2 cm store stykker og læg dem i et lag oven på dejen og hæld derefter marengsmassen over rabarberne og dejen.
Bag kagen i ca. 45 min. ved 200 grader.
Lad den køle af før end der spise af den. Må ikke tildækkes. (brug et fluenet)
🙂
Seneste kommentarer